Det korte svar er, at det ikke koster en eneste krone at registrere en enkeltmandsvirksomhed på Virk, og der er intet krav om startkapital. Selve oprettelsen er derfor ofte den lette del. De vigtigste valg handler om moms, skat, bogføring og den personlige hæftelse, der følger med virksomhedsformen. Men der mange ting at holde styr på, når man starter en virksomhed fra bunden.
Som ejer hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld. Virksomhedsformen bør derfor passe til både din økonomi og den risiko, du tager, især hvis du skal optage lån, købe varer hjem eller indgå større aftaler.
Denne guide gennemgår, hvordan du kommer i gang, og hvad du skal have styr på bagefter. Reglerne er opdateret til 2026, herunder kravene om digital bogføring, som kun gælder for bestemte personligt ejede virksomheder.
Guiden indeholder generel information og kan ikke erstatte individuel skatte- eller juridisk rådgivning. Er der større beløb, gæld eller komplekse forhold i spil, bør du tale med en revisor eller en anden relevant rådgiver.
Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed har én ejer og kræver ingen startkapital. Ejeren og virksomheden er ikke juridisk adskilt, så du hæfter personligt og ubegrænset for gæld, aftaler og andre økonomiske forpligtelser. Det betyder, at krav mod virksomheden i sidste ende kan ramme din private økonomi.
Til gengæld er virksomhedsformen forholdsvis enkel. Du træffer selv beslutningerne, og virksomheden skal som udgangspunkt ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Resultatet indgår i din personlige skatteopgørelse, men du kan vælge mellem forskellige beskatningsordninger, som vi gennemgår senere i guiden.
En enkeltmandsvirksomhed kan have ansatte, hvis den registreres som arbejdsgiver. Du kan også drive virksomheden ved siden af et lønmodtagerjob, så længe aktiviteten skattemæssigt kan betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed. En faktura og et CVR-nummer er ikke i sig selv nok til at gøre dig selvstændig, hvis arbejdsforholdet reelt minder om en almindelig ansættelse.
Enkeltmandsvirksomhed, PMV eller ApS?
Inden du beslutter dig for at starte enkeltmandsvirksomhed, bør du overveje, om en PMV eller et ApS passer bedre. Omsætning, økonomisk risiko og behovet for ansatte er vigtigere end, hvilken betegnelse der ser bedst ud på hjemmesiden. Du s
PMV: Når du vil afprøve en mindre idé
En personligt ejet mindre virksomhed, forkortet PMV, kan være relevant, når du forventer en momspligtig omsætning på højst 50.000 kr. pr. kalenderår. Virksomheden får et CVR-nummer, men skal ikke momsregistreres. Du slipper derfor for momsregnskab og momsindberetning.
En PMV må ikke have ansatte og kan ikke bruges til import eller eksport uden for EU. CVR-nummeret skal desuden fornyes hvert tredje år. Formen passer derfor bedst til en mindre aktivitet, eksempelvis freelancearbejde eller en forretningsidé, du driver ved siden af dit almindelige job.
Hvis den momspligtige omsætning kommer over 50.000 kr. i kalenderåret, skal virksomheden ændres til en form, der kan momsregistreres. Det kan f.eks. være en enkeltmandsvirksomhed. Du kan ændre virksomhedsformen på Virk.
Enkeltmandsvirksomhed: enkel drift uden omsætningsloft
En enkeltmandsvirksomhed har ingen øvre grænse for omsætningen og kan have ansatte. Den er ofte et naturligt valg for freelancere, konsulenter og mindre webshops, som forventer at omsætte for mere end PMV-grænsen, men ikke har brug for et selskab.
Der er intet kapitalkrav, og virksomheden er gratis at registrere. Til gengæld hæfter du selv for dens forpligtelser.
ApS: bedre adskillelse mellem privatøkonomi og virksomhed
Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed. Ejerne hæfter som udgangspunkt kun med den kapital, der er indskudt i selskabet. Personlig kaution eller ansvarspådragende handlinger kan dog stadig få betydning for privatøkonomien.
Minimumskapitalen for et ApS er 20.000 kr. Kravet blev sænket fra 40.000 kr. den 27. februar 2025. Et ApS skal udarbejde og indsende en årsrapport, og selskabets skattepligtige overskud beskattes med 22 %
Som praktisk tommelfingerregel passer en enkeltmandsvirksomhed ofte til arbejde med begrænsede økonomiske forpligtelser. Et ApS kan være værd at overveje, når virksomheden får lån, varelager, ansatte, større kontrakter eller en reel risiko for erstatningskrav.
Sådan registrerer du din enkeltmandsvirksomhed
Registreringen foregår på Virk under “Start virksomhed” og er gratis for personligt ejede virksomheder. Selvbetjeningen fungerer bedst på en computer eller en anden større skærm. Virk Assistenten kan hjælpe dig gennem valgene, hvis du gerne vil have et mere guidet forløb.
Hav oplysninger om navn, adresse, branche og virksomhedens forventede aktiviteter klar, inden du går i gang.
1. Log ind med MitID
Du skal bruge MitID for at få adgang til registreringen på Virk. En ejer af en personligt ejet virksomhed kan i mange tilfælde fortsætte med sit private MitID, når virksomheden er oprettet, men behovet for MitID Erhverv afhænger af, hvem der skal kunne handle digitalt på virksomhedens vegne.
2. Vælg virksomhedsform
Vælg enkeltmandsvirksomhed under de personligt ejede virksomhedsformer. Ligger den forventede momspligtige omsætning under 50.000 kr. i kalenderåret, og har du hverken ansatte eller andre registreringspligter, kan en PMV være et alternativ.
En almindelig enkeltmandsvirksomhed får som udgangspunkt først et CVR-nummer, når den registreres for mindst én pligt, eksempelvis moms, arbejdsgiverforhold, import eller lønsumsafgift. Den regel gælder ikke for en PMV, som kan få et CVR-nummer uden disse registreringer.
3. Vælg virksomhedens navn
Navnet skal adskille sig tydeligt fra andre navne i CVR. Du kan bruge dit eget navn eller vælge et særskilt firmanavn, men betegnelser som ApS og A/S må ikke indgå, når der er tale om en personligt ejet virksomhed.
Tjek navnet i CVR og undersøg også, om et tilsvarende domæne eller varemærke allerede er registreret. En vigtig rettelse til mange ældre guider er, at en enkeltmandsvirksomhed ikke kan registrere binavne. Den mulighed gælder selskaber.
4. Angiv virksomhedens adresse
Mange bruger deres privatadresse i opstartsperioden. Husk, at virksomhedens registrerede adresse offentliggøres i CVR. Det kan derfor være værd at tænke over, før du bruger din bopæl som forretningsadresse.
5. Vælg startdato og branche
Startdatoen skal passe med, hvornår virksomheden reelt begynder sine aktiviteter. Du skal også vælge den branchekode, der bedst beskriver virksomhedens væsentligste aktivitet. Har virksomheden senere flere aktiviteter, kan oplysningerne ændres på Virk.
6. Registrér de relevante pligter
Her skal du blandt andet tage stilling til:
- moms
- ansatte og arbejdsgiverregistrering
- køb eller salg af varer uden for EU
- lønsumsafgift
- eventuelle punktafgifter
Svarene afhænger af, hvad virksomheden sælger, hvor kunder og leverandører befinder sig, og hvor stor omsætningen forventes at blive. Momsregistreringen gennemgår vi nærmere i næste afsnit.
Hvornår får du dit CVR-nummer?
De fleste registreringer bliver behandlet automatisk og er ofte færdige inden for få timer. Nogle sager kræver manuel behandling, og Erhvervsstyrelsen angiver i 2026 en behandlingstid på op til en uge for enkeltmandsvirksomheder og PMV’er. Registrering af moms, ansatte eller handel med udlandet kan medføre yderligere behandling hos Skattestyrelsen.
Når registreringen er godkendt, finder du registreringsbeviset på Virk. CVR-nummeret skal blandt andet fremgå af virksomhedens fakturaer.
Momsregler for at starte enkeltmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed skal momsregistreres, når den momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. inden for et kalenderår. Grænsen handler om, hvor meget du sælger for og ikke om virksomhedens overskud. Den almindelige danske momssats er 25 %.
Ikke alle varer og ydelser er momspligtige. Visse aktiviteter inden for blandt andet sundhed, undervisning, finans og kunstnerisk virksomhed kan være momsfritaget. Nogle momsfritagne virksomheder skal i stedet betale lønsumsafgift, så undersøg reglerne for netop din branche, inden du lægger moms på fakturaen.
Reglen blev ændret i 2025
Siden 1. januar 2025 opgøres omsætningen pr. kalenderår. Tidligere tog reglerne udgangspunkt i en løbende periode på 12 måneder. Nytår giver dog ikke altid en helt ny start: Har virksomheden overskredet grænsen i ét kalenderår, kan den ikke benytte momsfritagelsen i det følgende kalenderår, selv om omsætningen dér ender under 50.000 kr.
Hvis du overskrider grænsen i løbet af året, skal der lægges moms på det salg, som bringer omsætningen over 50.000 kr., og på de efterfølgende momspligtige salg. De tidligere salg i samme år bliver ikke gjort momspligtige med tilbagevirkende kraft.
Forventer du allerede fra begyndelsen at komme over grænsen, skal virksomheden registreres for moms, inden den momspligtige aktivitet starter. Den juridiske vejledning angiver en frist på senest otte dage før virksomhedens start.
Frivillig momsregistrering
Hvis den forventede omsætning er under 50.000 kr., kan du selv vælge en momsregistrering. Det kan være relevant, hvis opstarten kræver større indkøb, fordi en momsregistreret virksomhed som udgangspunkt kan fradrage momsen på varer og ydelser, der bruges til momspligtige aktiviteter.
Fradraget svarer ikke nødvendigvis til 25 % af det beløb, du betaler. Momsen udgør 25 % af prisen uden moms, hvilket svarer til 20 % af prisen inklusive moms. Der kan desuden være begrænset eller intet fradrag for udgifter, som også bruges privat eller vedrører momsfritagne aktiviteter.
En frivillig momsregistrering gælder i mindst to kalenderår. I den periode skal du føre momsregnskab og indberette til tiden – også når virksomheden ikke har haft salg, og indberetningen derfor er på 0 kr.
Sælger du til private i andre EU-lande?
Mindre virksomheder kan søge om momsfritagelse i andre EU-lande gennem ordningen Momsfri Små. Den samlede årlige omsætning i EU må højst være 744.750 kr., og virksomheden skal samtidig holde sig under grænsen i hvert land, hvor den søger om fritagelse. Ordningen kræver kvartalsvis indberetning, også i perioder uden salg.
Skat: forskudsopgørelse, B-skat og AM-bidrag
Skatten bliver ikke trukket automatisk, når du skal starte enkeltmandsvirksomhed. Skriv derfor virksomhedens forventede overskud på forskudsopgørelsen i felt 221. Hvis du forventer et underskud, bruges felt 435. Overskuddet er virksomhedens indtægter minus de udgifter, der kan trækkes fra.
Skattestyrelsen beregner derefter, hvordan skatten skal betales. Har du løn eller anden indkomst ved siden af virksomheden, kan skatten blive opkrævet gennem en højere trækprocent eller et lavere fradrag. Resten kan blive fordelt på B-skatterater. Uden anden indkomst vil betalingen typisk ske som B-skat.
B-skat betales i ti rater om året; juni og december er betalingsfri. Arbejdsmarkedsbidraget på 8 % indgår automatisk i beregningen. Fra 2026 betales AM-bidrag først fra begyndelsen af det år, hvor du fylder 18.
Forskudsopgørelsen er et skøn, ikke en endelig skatteberegning. Ret den, når overskuddet udvikler sig anderledes end forventet. Det mindsker risikoen for en større restskat, når året er slut. Efter årets afslutning skal virksomhedens endelige resultat indberettes via oplysningsskemaet i TastSelv Borger. Fristen er som udgangspunkt 1. juli. Årsopgørelsen viser derefter, om du har betalt for meget eller for lidt i skat.
Den oprindelige tekst er rettet på ét vigtigt punkt: Skatten bliver ikke nødvendigvis opkrævet som ti B-skatterater. Den kan også blive trukket gennem anden indkomst eller som en kombination af de to.
Bogføring: få styr på økonomien fra start
Overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed beskattes hos dig personligt. Du kan bruge de almindelige skatteregler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Valget behøver ikke være truffet, når virksomheden registreres; den endelige beslutning angives i oplysningsskemaet efter årets afslutning.
De almindelige skatteregler er den enkleste løsning: Årets overskud beskattes som personlig indkomst. Virksomhedsordningen kan være interessant, hvis indtjeningen svinger, eller du vil beholde penge i virksomheden til kommende investeringer. Opsparet overskud beskattes foreløbigt med 22 %, indtil pengene senere overføres til privatøkonomien. Ordningen kræver en klar regnskabsmæssig adskillelse mellem virksomhedens og din private økonomi. Kapitalafkastordningen er mindre omfattende og flytter et beregnet afkast fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Fordelen afhænger blandt andet af virksomhedens aktiver og renteudgifter.
En mindre virksomhed med en enkel økonomi kan ofte begynde med de almindelige regler. Større overskud, erhvervsgæld eller planer om at opspare penge i virksomheden gør det mere relevant at få en revisor til at sammenligne mulighederne.
Bogfør fra første dag
Bogføringen skal følge med fra begyndelsen. Salg, køb og andre transaktioner skal registreres løbende, og fakturaer, kvitteringer og øvrigt regnskabsmateriale skal som udgangspunkt gemmes i fem år efter udgangen af det relevante regnskabsår. Bogføringen danner grundlag for både momsindberetninger og virksomhedens skatteregnskab.
En separat konto til virksomheden gør det lettere at holde private køb ude af regnskabet og følge med i, hvor mange penge der reelt er til skat og moms. Bruger du virksomhedsordningen, er den økonomiske adskillelse særlig vigtig.
Fra 2026 gælder kravet om digital bogføring også for visse personligt ejede virksomheder, og der er flere interessante regnskabsprogrammer til små virksomheder på markedet. Det omfatter virksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr. i hvert af de to foregående indkomstår. Hvis du starter virksomheden i 2026, er den derfor ikke omfattet fra første dag. Et digitalt bogføringssystem kan stadig være en god løsning fra begyndelsen, fordi bilag, fakturaer og moms samles ét sted.
Husk dit sikkerhedsnet som selvstændig
Når du vil starte enkeltmandsvirksomhed, bør sygdom, barsel, ledighed og pension også indgå i planlægningen. Som selvstændig har du ikke automatisk løn under sygdom eller en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Opfylder du betingelserne, kan du som udgangspunkt få sygedagpenge efter to ugers sygdom. En frivillig forsikring kan give dækning fra første eller tredje fraværsdag.
Du kan godt være medlem af en a-kasse. Driver du virksomheden som bibeskæftigelse, kan du i visse tilfælde få supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for 104 uger. A-kassen vurderer din situation, og timerne i virksomheden bliver modregnet.
Barsel kræver også lidt planlægning. Fra 5. januar 2026 må selvstændige arbejde op til 3,5 time om ugen i virksomheden og samtidig modtage fulde barselsdagpenge. Pensionen skal du selv sørge for, så en fast indbetaling bør indgå i budgettet fra begyndelsen.
Ofte stillede spørgsmål om at starte enkeltmandsvirksomhed
Hvad koster det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Registreringen på Virk er gratis, og der er intet krav om startkapital. Udgifter til eksempelvis bogføringssystem, forsikringer, bankkonto og rådgivning afhænger af, hvad virksomheden har brug for.
Hvor hurtigt får jeg et CVR-nummer?
Mange registreringer bliver behandlet automatisk umiddelbart efter anmeldelsen. Skal sagen gennemgås manuelt, angiver Erhvervsstyrelsen en behandlingstid på op til en uge. Moms, ansatte eller handel med udlandet kan give ekstra behandlingstid hos Skattestyrelsen.
Skal virksomheden momsregistreres fra starten?
Kun hvis du forventer at sælge momspligtige varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. i kalenderåret. Under grænsen er momsregistrering frivillig.
Kan jeg have virksomheden ved siden af et fast job?
Ja. Lønarbejde ved siden af virksomheden forhindrer dig ikke i at blive betragtet som selvstændig, men aktiviteten skal reelt drives for egen regning og risiko. Husk også at skrive virksomhedens forventede overskud på forskudsopgørelsen.
Skal en enkeltmandsvirksomhed have en erhvervskonto?
Der er ikke et generelt lovkrav om en erhvervskonto. En separat konto gør dog bogføringen lettere og giver et klarere overblik over virksomhedens økonomi. Banken kan desuden have egne regler for brugen af en privat konto til erhverv.
Hvornår bør jeg overveje et ApS?
Et ApS kan blive relevant, når virksomheden får større økonomiske forpligtelser, flere ejere eller en risiko, du ikke ønsker at hæfte personligt for. En omdannelse opretter et nyt selskab som selvstændig juridisk enhed med et nyt CVR-nummer.
